Begyndte at få problemer med højre knæ for ca. et år siden. Fik det scannet på Skodsborg privat hospital og diagnosticeret som en Baker cyste på bagsiden af knæet - i knæhasen. Fik at vide at jeg bare skulle tage den med ro ... så det har jeg gjort ... i over et år nu ... men kan stadig ikke rigtig mærke nogen forskel. Øv.
Det bliver stadig ved og jeg kan ikke komme over 5 km.
Jeg vil i gang igen. Jeg savner mine 10K, 15K og 20K. Jeg savner den zen-agtige rytme ved de lange ture hvor løb, puls, vejrtrækning og vejr går op i en højere enhed. Jeg savner at kunne spise alt :-)
Nå - det er vist på tide at komme til endnu en specialist. Nok med al brokken.